Kvantitativ og kvalitativ metode: hvad er forskellen?

Kvalitativ og kvantitativ metode adskiller sig især i, hvordan du undersøger og analyserer et spørgsmål. En kvalitativ analyse fortolker fx interviewpersoners beskrivelser; en kvantitativ analyse undersøger fx fordelinger og sammenhænge i systematisk registrerede data. Antal deltagere, et spørgeord eller brug af interview afgør ikke alene metodevalget.

Her sammenligner du formål, materiale, analyse og mulige konklusioner. Et opdigtet projekt om studiegrupper viser, hvad forskellige valg kan bidrage med, og hvad de lader stå åbent. Brug skemaerne og skrivehjælpen til at begrunde sammenhængen mellem dit spørgsmål, dine data og den konklusion, du vil kunne skrive.

Forskellen på kvalitativ og kvantitativ metode

En kvalitativ undersøgelse kan fx udforske, hvordan studerende beskriver deres deltagelse i en studiegruppe. Analysen kan undersøge betydninger, situationer og forskelle mellem beskrivelserne. En kvantitativ undersøgelse kan fx beskrive, hvordan deltagelse fordeler sig blandt besvarelserne i et spørgeskema, eller undersøge en sammenhæng mellem registrerede variable. Det er forskellige analytiske opgaver, som kræver forskellige begrundelser.

Materialets form og analysens form er ikke det samme. Aarhus Universitets introduktion til kvalitativ og kvantitativ forskning nævner eksempelvis kvantitativ frekvensanalyse af kvalitative interviews. Et interview er derfor ikke i sig selv en garanti for en kvalitativ analyse. Beskriv både det materiale, du får, og det arbejde, du vil udføre med det.

Undgå også at lade metodebetegnelsen erstatte en videnskabsteoretisk begrundelse. Skriv, hvilke antagelser du faktisk arbejder med, og hvordan de påvirker dine valg. En tekstfil beviser ikke et bestemt filosofisk ståsted, og en talværdi gør ikke en undersøgelse fri for fortolkning. At vælge målinger, spørgsmål og kategorier er også valg, som læseren skal kunne forstå og vurdere.

Kvalitative og kvantitative data

Kvalitative data kan fx være interviewbeskrivelser, feltnoter eller dokumenter, mens kvantitative data kan være optællinger, målinger og kodede svar. Beskriv materialet mere præcist end blot »ord« eller »tal«. Et lydinterview, en redigeret udskrift og en tabel over koder er forskellige versioner af et materiale; skriv, hvilken version din analyse bygger på.

Skemaet viser muligheder, ikke en opskrift på et færdigt studie. Hvis du tæller omtaler i interviewmaterialet, skal du fx vælge mellem at tælle udsagn og at tælle personer, der nævner noget. En person kan have sagt det samme flere gange. Skriv tælleenheden ud, så læseren kan se, hvad tallet betyder, uden at forveksle det med en andel af alle studerende.

Et spørgeskema kan indeholde både faste svarkategorier og åbne tekstfelter. Afgør, hvad du vil gøre med hver del, før du beskriver hele undersøgelsen med én metodebetegnelse. Hvis tekstsvar kun bruges som løsrevne illustrationer, skal du forklare det; hvis de analyseres systematisk, skal den fremgangsmåde også beskrives.

Hvad er kvalitativ metode?

I et kvalitativt interviewprojekt kan formålet være at undersøge deltagernes beskrivelser af konkrete hændelser og den betydning, de tillægger dem. Du kan bede om eksempler, undersøge forskelle mellem situationer og genbesøge din første fortolkning, når andre dele af materialet peger i en anden retning. Beskriv, hvordan du udvælger og analyserer materialet, så »at gå i dybden« bliver til en synlig arbejdsproces.

Et citat kan vise, hvad en person siger om en situation. Din konklusion kræver også en forklaring af, hvorfor netop dette tekststed er relevant, og hvordan det hænger sammen med resten af materialet. Undersøg gerne en beskrivelse, der udfordrer dit foreløbige mønster. At en person fortæller, hvorfor vedkommende blev væk fra et møde, er ikke det samme som at have fastslået årsagen til fravær på hele uddannelsen.

Vælg derfor ikke deltagere alene for at kunne skrive, at undersøgelsen har »få informanter«. Begrund, hvilke erfaringer og situationer du har brug for at belyse, og hvad din adgang giver mulighed for. Den bredere guide til kvalitativ metode giver et overblik over mulige fremgangsmåder; her er opgaven at afklare, hvorfor et kvalitativt spor passer til netop dit spørgsmål.

Hvad er kvantitativ metode?

I et kvantitativt projekt beskriver eller undersøger du forhold ved hjælp af systematisk registrerede variable og numeriske analyser. Definér fx, hvad »deltagelse« betyder: medlemskab af en gruppe, antal møder i en bestemt periode eller en selvrapporteret vurdering. De tre mål besvarer ikke nødvendigvis samme spørgsmål. Skriv definitionen og perioden ind, før du begynder at sammenligne svar.

Kvantitative undersøgelser kan være hypotesetestende, men betegnelsen kræver ikke, at ethvert projekt starter med en færdig hypotese. Også Aarhus Universitets introduktion til kvantitativ metode kvalificerer den sædvanlige deduktive opstilling. Skriv, om dit konkrete formål er at beskrive en fordeling, udforske et mønster eller undersøge en på forhånd formuleret forventning.

Skeln mellem dem, der har svaret, og den population, du gerne vil udtale dig om. Beskriv, hvem der kunne deltage, hvordan de blev kontaktet, og hvem der kan mangle. Et stort antal besvarelser erstatter ikke en begrundelse for, hvem resultaterne kan gælde for. Aarhus Universitets side om ekstern validitet forklarer, at troværdige resultater i én undersøgelse ikke automatisk kan generaliseres til andre grupper, tidspunkter eller situationer.

Gør også konklusionens grænse konkret. En sammenhæng mellem mødedeltagelse og tilfredshed i samme spørgeskema afgør ikke alene, hvad der påvirker hvad. Hvis du vil undersøge en årsagspåstand, må designet og de mulige alternative forklaringer behandles særskilt. Denne sammenligning giver ingen universel stikprøvestørrelse eller standardtest, som kan erstatte den vurdering.

Skema: kvalitativ vs kvantitativ

Brug spørgsmålene i venstre kolonne til at sammenligne to mulige planer. Kolonnerne er eksempler på et interviewprojekt og et spørgeskemaprojekt, ikke nødvendige egenskaber ved alle kvalitative og kvantitative undersøgelser.

Prøv at udfylde en tredje kolonne i dine egne noter med dit faktiske projekt. Hvis en række kun kan udfyldes med en løs betegnelse som »dybde«, »objektivitet« eller »mange svar«, mangler der stadig en beslutning. Skriv fx, hvilket materiale du vil se på, hvad du vil sammenligne, og hvilken begrænsning der følger af valget.

Hvornår vælger du hvad?

Begynd med det svar, du vil kunne underbygge, frem for kun at kigge efter »hvordan« eller »hvor mange« i problemformuleringen. Et spørgsmål om, hvorfor et mønster opstår, kan kræve flere slags undersøgelser; spørgeordet giver ikke på egen hånd et design. Brug denne beslutningsnote til at gøre valget konkret.

1. 1

   Skriv den ønskede konklusion

   Vil du beskrive en fordeling, fortolke en erfaring eller undersøge en bestemt sammenhæng? Afgræns også den gruppe eller situation, svaret vedrører.
2. 2

   Beskriv den mulige adgang

   Hvem eller hvad kan du faktisk undersøge? Notér, hvordan adgang og udvælgelse begrænser det svar, du håber at give.
3. 3

   Vælg materiale og analyse sammen

   Skriv både, hvad du vil indsamle, og hvad du vil gøre med det. Et interview eller en talfil er endnu ikke en analyseplan.
4. 4

   Angiv det, der stadig er usikkert

   Hvilken anden forklaring eller manglende situation skal læseren kende? Skeln mellem en deltagerbeskrivelse, et observeret mønster og en årsagspåstand.
5. 5

   Prøv planen på et lille materiale

   Gennemgå fx et prøveinterview eller nogle prøvebesvarelser. Notér uklare spørgsmål og registreringer, før du fastlægger resten af arbejdet.

Mixed methods: forbind de to dele

Et mixed methods-design forbinder kvalitative og kvantitative dele i samme undersøgelse. Beskriv, hvor forbindelsen sker: bruges et interview fx til at udvikle spørgeskemaspørgsmål, bruges et numerisk mønster til at vælge interviewpersoner, eller sammenholdes analyserne under fortolkningen? Det skal fremgå, hvad kombinationen skal hjælpe dig med at undersøge.

I deres kapitel om mixed methods fra 2024 diskuterer Siri Sollied Madsen og Thomas Bjørner integration mellem datagenerering, analyse og fortolkning. De viser også værdien af at sætte ligheder, forskelle og modsigelser i dialog. Kombinationen betyder derfor mere end at placere et citat ved siden af en tabel.

I det opdigtede studiegruppeprojekt kunne du fx bruge interviews til at undersøge, hvad deltagerne forstår ved »et gruppemøde«, inden du fastlægger et spørgeskemaspørgsmål. En anden plan kunne tage udgangspunkt i forskellige svarmønstre og undersøge deltagernes beskrivelser af dem. Planlæg i begge tilfælde, hvordan det ene spor får betydning for arbejdet med det andet.

Hvis materialerne peger i forskellige retninger, skal forskellen undersøges frem for skjules. Taler de om samme periode og samme type møde? Kommer beskrivelserne fra de samme grupper? Har du målt deltagelse, mens interviewet handler om oplevet udbytte? Brug den slags spørgsmål til at præcisere fortolkningen. Enighed mellem to dele gør ikke automatisk en årsagspåstand rigtig, og uenighed gør ikke i sig selv kombinationen værdiløs.

Eksempel: studiegrupper, to undersøgelsesplaner

Følgende er et opdigtet planlægningseksempel, ikke resultater fra en undersøgelse. Emnet er deltagelse i studiegrupper på en bestemt årgang. Brug de to planer til at se, hvordan et valg af materiale ændrer det svar, du kan arbejde hen imod.

De to planer giver forskellige materialer at arbejde videre med. Hvis en interviewperson beskriver et møde som værdifuldt, tæller udsagnet ikke uden videre som et ekstra møde i spørgeskemaet. Hvis spørgeskemaet viser få møder blandt svarene, fortæller optællingen ikke alene, hvordan de møder opleves. Netop den forskel kan begrunde et fælles projekt, hvis du planlægger, hvordan delene forbindes.

En egen formulering til metodeafsnittet kunne bygges sådan op:

Tilpas noten til dit faktiske arbejde og dine faglige krav. Hvis dit valgte design indeholder optagede interviews, kan en udskrift være materiale til den videre analyse. Guiden til at transskribere et interview beskriver den del af arbejdsgangen. En udskrift vælger ikke din metode eller fortolker materialet for dig; en undersøgelse uden optagede interviews behøver ikke det samme trin.