Sådan transskriberer du et interview

Du har gennemført dit interview, optagelsen ligger på telefonen, og nu venter arbejdet med at få talen ned på skrift. Her får du hele processen: hvilke regler du skal vælge, hvordan transskriptet stilles op i Word, et konkret eksempel på begge transskriptionsstile og et regneeksempel, du kan bruge til at planlægge arbejdstiden.

Har du allerede en optagelse og vil i gang med værktøjet? Se transskribering af lydfiler for upload, understøttede formater og et eksempel på resultatet. Herunder handler det om reglerne og kvaliteten af selve transskriptet. Har du ikke optaget endnu, kan du bruge en gratis lydoptager i browseren.

Hvad er transskribering?

Transskribering er at omsætte tale fra en optagelse til tekst. Det er også definitionen i Aarhus Universitets introduktion til transskribering. Hvis du analyserer udskrevne interview, kan transskriptet være grundlag for dine noter, koder og citater. Hvilke detaljer du har brug for, afhænger af spørgsmålet og den valgte analyse.

Du møder både ordene transskription og transskribering. Den Danske Ordbog angiver dem som synonymer. Her bruger vi transskribering om arbejdet og transskript om den tekst, du arbejder videre med.

I deres tjekliste for tematisk analyse fremhæver Braun og Clarke både et passende detaljeniveau og kontrol af transskripterne mod optagelserne. Beskriv derfor, hvad du har bevaret eller udeladt. Et kontrolleret transskript erstatter ikke dit efterfølgende arbejde med at fortolke materialet.

Manuel eller automatisk transskribering?

Du kan skrive det hele i hånden, mens du spoler frem og tilbage i lydfilen, eller du kan lade et program lave et udkast, som du retter til. Vælg arbejdsdeling ud fra materialet, dit detaljeniveau og de værktøjer, du må bruge. Resultatet skal stadig kontrolleres mod lyden, før du bruger det i opgaven.

Afsæt tid til at lytte, tage noter og vurdere indholdet i begge arbejdsformer. Indskrivning og kontrol af et udkast er forskellige opgaver, så regn ikke automatisk med samme tidsforbrug eller samme arbejde med materialet. Brug også tid på passager, som umiddelbart ser rigtige ud i teksten.

Er du i tvivl om værktøjet, kan du sammenligne muligheder i oversigten over transskriberingsprogrammer til interview. Tjek også, om dit studiested tillader værktøjet til interviewdata: læs må du bruge AI til at transskribere interviews?

Regler for transskribering: vælg dit regelsæt

Tag udgangspunkt i forskningsspørgsmålet, analysen og opgavens krav. Vælg og beskriv, hvilke ord, pauser og andre detaljer du gengiver, og brug dine markeringer konsekvent. De to versioner nedenfor viser forskellige valg, ikke et standardvalg for alle opgaver:

• Ordret (verbatim): her bevarer du også fyldord, gentagelser og afbrudte sætninger. Hvis pauser, latter, tryk eller overlap er relevante, skal du desuden fastlægge og kontrollere en notation for dem. Betegnelsen alene beskriver ikke alle dine valg.
• Meningsbaseret (læsevenlig): du kan fx udelade fyldord og nogle gentagelser, hvis netop de detaljer ikke indgår i det, du undersøger. Beskriv udeladelserne, og vurder dem mod lyden. Denne version passer ikke automatisk til enhver tematisk analyse eller anden opgave.

Vælg den notation, du faktisk har brug for, og forklar tegnene for læseren. Detaljeret samtaleanalyse kan kræve en mere præcis procedure end disse enkle eksempler på mulige markeringer:

• (pause) eller (3 sek. pause) for ophold i talen
• (latter), (sukker) og lignende for reaktioner
• [uklart] når du ikke kan høre, hvad der bliver sagt
• [navn udeladt] når du erstatter en identificerende oplysning
• UNDERSTREGNING eller kursiv, hvis et ord får særligt tryk

En indstilling kaldet »ordret« i et program er ikke i sig selv en detaljeret samtaleanalytisk transskription. Lyt efter og tilføj de pauser, overlap og andre markeringer, din metode kræver. AU's introduktion skelner netop mellem udskrivning af talen og den mere detaljerede registrering af bl.a. pausers længde.

Brug konsekvente pseudonymer, når det indgår i din håndtering af deltageroplysninger. Et pseudonym eller et udeladt navn gør ikke i sig selv optagelsen eller bilaget anonymt; andre oplysninger kan stadig gøre personen genkendelig. Se Datatilsynets forklaring af pseudonymisering og anonymisering, og følg uddannelsens anvisninger. Praktiske overvejelser findes også i guiden til anonymisering af interviews.

Opstilling: sådan ser transskriptet ud i Word

Opstillingen skal gøre det let at finde tilbage til et sted i samtalen og let at citere. Vælg en opstilling efter opgavens krav; her er tre muligheder, du kan tage stilling til:

1. 1

   Talermarkering på hver replik

   Brug fx korte, konsekvente labels: Interviewer (I) og deltagerens pseudonym, fx Maria (M). Skift linje ved hvert talerskifte.
2. 2

   Tidsstempler

   Vælg et interval, der gør det muligt at genfinde passager i lyden, fx ved talerskift eller bestemte tidsintervaller. [00:12:45] er et eksempel på formatet, ikke et krav om et bestemt interval i alle opgaver.
3. 3

   Linjenumre

   Hvis du henviser med linjenumre, kan du følge Microsofts vejledning til linjenumre i Word: Layout, derefter Linjenumre. Et eksempel på en henvisning er »bilag 2, linje 114-118«. Se også, hvordan du henviser til bilag og linjenumre i opgaven.

Medtag de oplysninger om fx dato, varighed, deltagerpseudonymer og transskriptionsvalg, som er relevante og må fremgå af bilaget. Ved eksport fra Spirelight er talere og tidsstempler som udgangspunkt slået til. Kontrollér dine valgte eksportindstillinger og Word-filen, før du afleverer.

Eksempel på transskribering af et interview

Her er det samme fiktive uddrag af et interview om trivsel på studiet, transskriberet i to stile. Se, hvilke detaljer den læsevenlige version udelader. Vurder valget ud fra, hvad du vil undersøge; eksemplet er ikke dokumentation for, at én stil er bedst.

Pausen og tøvelydene i den ordrette version kan være relevante for analysen, men de fortæller ikke alene, hvorfor Maria tøver. Fortolk dem i sammenhæng med resten af interviewet. En læsevenlig version kan passe til tematisk analyse, hvis de fjernede detaljer ikke er en del af det, du undersøger.

Korrektur: en lille fejl kan vende betydningen

Gæt ikke ud fra, hvad der passer ind i din analyse. Kan du stadig ikke høre en passage, så markér fx [uklart 00:04:16]. Kontrollér især negationer, navne, fagord, tal og de steder, hvor to deltagere taler samtidig.

Hvor lang tid tager det at transskribere?

Der er ikke ét sikkert tidsforbrug pr. times interview. Lydkvalitet, taletempo, notation og din erfaring afgør både skrivetid og korrektur. Lav fx en prøve på fem minutters repræsentativ lyd, og mål, hvor længe du arbejder. Gang med den samlede lydlængde, og læg tid til eksport og kontrol af citater.

Tallene er regneeksempler, ikke målte gennemsnit eller et løfte om værktøjets hastighed. Ved automatisk transskribering kommer upload og behandlingstid oveni. Fem interviews på 45 minutter giver 225 minutters lyd, så brug 225 i regnestykket i stedet for 60. Du skal stadig lytte alle passager igennem, selv om prøveklippet er godt.

Gratis timer med studiemail

Spirelight Student giver 7 timers lyd gratis hver måned med en bekræftet, understøttet dansk studiemail. Opret en konto og bekræft adressen for at få adgang til de gratis timer, hvis din studiemail er understøttet. Kontrollér også, at du må bruge værktøjet til netop dine interviewdata, før du uploader.

Du kan få et automatisk udkast med talermarkering og tidsstempler, rette det med lyden i den indbyggede afspiller og eksportere til Word. Kontrollér ord, talere og dine valgte markeringer; et udkast er ikke en garanti for et fejlfrit eller analyserelevant bilag.

Efter transskriberingen: kodning og analyse

Det videre arbejde afhænger af din analyse. Skal du arbejde med koder i det udskrevne interview, kan du bruge guiden til kodning af interviews, og eventuelt gå videre til tematisk analyse, hvis det passer til din valgte tilgang. Skal du optage flere interviews, kan du først læse, hvordan du optager interviews med telefonen og tjekker lyden før selve samtalen.