Metodeafsnit: eksempel og opbygning

Et metodeafsnit forklarer, hvordan du har undersøgt din problemformulering, hvorfor du valgte den fremgangsmåde, og hvad valgene betyder for dine konklusioner. Her får du en fleksibel opbygning, et fiktivt eksempel og spørgsmål til din egen tekst. Tilpas dem til din undersøgelse og uddannelsens krav.

Hvad er et metodeafsnit?

Metodeafsnittet skal gøre din vej fra spørgsmål til undersøgelse synlig. Læseren skal kunne forstå, hvilket materiale du arbejder med, hvordan du har behandlet det, og hvordan du begrunder dine valg. Gennemsigtighed giver mulighed for at vurdere fremgangsmåden; den er ikke et løfte om, at en anden undersøgelse vil give identiske svar.

Begynd med dit eget projekt frem for en liste over metodebegreber. Skriv fx først dit undersøgelsesspørgsmål i én sætning. Notér derefter, hvilket materiale der kan belyse det, og hvilken analyse du faktisk har lavet. Hvis forbindelsen er uklar her, hjælper flere generelle definitioner ikke læseren med at forstå projektet.

En brugbar skriveøvelse er: valg, begrundelse, udførelse og begrænsning. Du valgte en bestemt deltagergruppe; hvorfor netop den? Hvordan fik du kontakt? Hvem kom ikke med, og hvilken betydning får det for det spørgsmål, du kan besvare? Brug øvelsen til at finde manglende oplysninger, ikke som en sætning, du skal gentage efter hvert valg.

Tilpas opbygningen til din opgave

Der findes forskellige måder at organisere en opgave på. Aarhus Universitets vejledning om opgavens opbygning understreger, at strukturen skal tilpasses projektet, fagets traditioner og de konkrete krav. Brug derfor oversigten her som arbejdsspørgsmål, og tjek studieordning, opgavebeskrivelse og vejlederens anvisninger, før du vælger overskrifter og rækkefølge.

1. 1

   Undersøgelsens retning

   Hvad vil du undersøge, og hvorfor passer dit design og dine antagelser til spørgsmålet?
2. 2

   Materiale og adgang

   Hvilke personer, tekster, observationer, målinger eller andre materialer indgår? Hvordan og hvorfor blev de udvalgt?
3. 3

   Indsamling og bearbejdning

   Hvordan fik du materialet, hvad ændrede du undervejs, og hvordan gjorde du det klar til analyse?
4. 4

   Analysens fremgangsmåde

   Hvilke konkrete handlinger og fortolkninger forbinder materialet med dine resultater?
5. 5

   Kvalitet, begrænsninger og ansvar

   Hvad støtter dine konklusioner, hvor rækker de ikke, og hvilke relevante etiske hensyn har du håndteret?

Ikke alle projekter indsamler nye data. I en litteraturbaseret opgave kan materiale og adgang fx handle om søgesteder, søgeord, afgrænsning og udvælgelse af tekster. Et udviklingsprojekt kan have brug for at forklare designvalg og afprøvning. Beskriv det arbejde, der bærer netop din opgave, frem for at indsætte en interviewsektion, du ikke har brug for.

Forbind ståsted, spørgsmål og metode

Hvis din opgave kræver en videnskabsteoretisk redegørelse, så vis, hvad dit ståsted betyder for undersøgelsen. Hvilken slags viden søger du? Hvordan forstår du forholdet mellem materialet og din fortolkning? Det er mere oplysende end alene at sætte et navn på positionen. Brug fagets metodetekster til de begreber, du faktisk anvender; guiden om videnskabsteori kan hjælpe dig med at afgrænse det videre arbejde.

Skriv også din begrundelse så konkret, at den kan diskuteres. Hvis spørgsmålet handler om deltagernes egne beskrivelser af en oplevelse, kan du fx begrunde, hvorfor samtaler er et relevant materiale, og hvad de ikke viser om deres handlinger i andre situationer. Har du valgt en anden vej, skal teksten forklare den. Der er ikke et automatisk valg af interviewform eller analysemetode ud fra ét videnskabsteoretisk mærkat.

Beskriv materiale og databehandling

Gør dit materiale afgrænset og forståeligt. Ved interviews kan du beskrive udvælgelseskriterier, rekruttering, deltagernes relevante forskelle, rammerne for samtalerne og din egen rolle. Forklar også afvigelser: Blev guiden ændret, var andre til stede, eller mangler dele af en optagelse? Vælg detaljer ud fra deres betydning for undersøgelsen og den beskyttelse, deltagerne har brug for.

Hvis du har optaget lyd, skal beskrivelsen passe til den transskription, du faktisk analyserer. Angiv, hvem eller hvilket værktøj der lavede udkastet, hvordan det blev kontrolleret mod lyden, og hvordan fx pauser, talerskift og utydelige passager blev behandlet. Skeln mellem lydens indhold og dine egne noter. Vores guide til at transskribere et interview viser konkrete transskriptionsvalg; vælg dem efter analysens formål.

Et automatisk udkast er ikke dokumentation for, at alle ord er korrekte. Kontrollér det mod optagelsen og ret de fejl, du finder, før du bygger citater og fortolkninger på teksten. Beskriv relevante ændringer og de valgte eksportindstillinger. Henvis præcist til tilladte bilag, hvis din uddannelse kræver dokumentation dér, frem for at love, at en Word-fil i sig selv opfylder kravene.

Gør din analysevej synlig

Navnet på en analysemetode fortæller ikke alene, hvad du gjorde. Beskriv de trin, der forbinder materialet med din læsning af det: hvad du undersøgte først, hvordan du arbejdede videre, og hvilke valg du ændrede. Ved kodning kan du fx vise et kort tekstuddrag, din kode og begrundelsen for, at passagen blev relevant. Se et afgrænset eksempel i guiden om kodning af interview.

APA's rapporteringsstandarder for kvalitativ forskning anbefaler bl.a. at forklare analyseprocedurer, de involveredes roller og begrundelsen for fremgangsmåden. Standarderne er udviklet til kvalitativ psykologi, ikke som en universel dansk opgaveskabelon. De kan bruges som hjælp til at opdage oplysninger, din læser mangler.

Hold betegnelsen og arbejdet sammen. Braun og Clarke peger i deres tjekliste om tematisk analyse på problemer ved at kalde en analyse refleksiv, mens man bruger uafhængig kodning og en fast kodebog til at måle korrekthed gennem enighed. Det udelukker ikke samarbejde om fortolkninger eller noter over koder under udvikling. Forklar, hvilken tilgang du følger, og hvordan arbejdet passer til den. Guiden om tematisk analyse skelner mellem forskellige tilgange.

Forklar kvalitet, begrænsninger og etik

Vurder kvalitet med de kriterier, der passer til dit design og fagets metodegrundlag. Skriv, hvad du konkret gjorde, og hvad det giver grundlag for at hævde. En log over analysevalg kan fx gøre dine ændringer synlige, men er ikke i sig selv bevis for, at en fortolkning er rigtig. Beskriv også din rolle og de alternative læsninger, du overvejede, når det er relevant for din tilgang.

Gør begrænsningerne specifikke. Hvilke erfaringer kom ikke med, fordi du rekrutterede ét sted? Hvad kunne du ikke høre i en optagelse? Hvilke spørgsmål kan materialet ikke besvare? Knyt begrænsningen til dens konsekvens i stedet for at afslutte med, at undersøgelsen »naturligvis har nogle svagheder«.

Navneændringer gør ikke automatisk et interview anonymt. Som Datatilsynet forklarer om personoplysninger, kan oplysninger identificere en person i kombination, og kontekst har betydning. Beskriv derfor de relevante hensyn til genkendelighed, adgang, opbevaring og sletning. Følg de krav, der gælder for dit projekt og din institution, og afklar tilladelser og deltagerinformation, før du bruger materialet i et værktøj. Denne skriveguide afgør ikke projektets juridiske grundlag.

Fiktivt eksempel på et metodeafsnit

Eksemplet nedenfor er opfundet til denne guide. Deltagere, antal, varighed og handlinger er fiktive, ikke erfaringer fra en udført undersøgelse eller anbefalinger om, hvor mange interviews du skal lave. Det viser en sammenhæng mellem spørgsmål, valg og begrænsning; det er et kort udsnit, ikke et færdigt metodekapitel.

I din egen tekst skal du tilføje de relevante metodereferencer og de faktiske oplysninger, som dette udsnit ikke indeholder. Det kan fx være rekrutteringskriterier, interviewguidens rolle, aftaler om opbevaring og din præcise analyseproces. Kopiér ikke handlinger fra eksemplet, som du ikke selv har udført. Et kort metodeafsnit kan stadig være upræcist, og et langt kan stadig mangle en begrundelse.

Gennemgå afsnittet før aflevering

Læs teksten sammen med opgavekravene og dine arbejdsnoter. Brug spørgsmålene til at finde konkrete steder, du skal præcisere; afkrydsning er ikke en garanti for en bestemt faglig vurdering.

• Kan læseren forbinde dit spørgsmål, materiale og analysevalg?
• Forklarer du både, hvad du gjorde, og hvorfor du valgte det?
• Er gennemført arbejde, ændringer og eventuelle planer tydeligt adskilt?
• Passer metodebetegnelserne til den fremgangsmåde, du beskriver?
• Er kontrol af optagelser og transskription forklaret, hvis du brugte dem?
• Har du vist konkrete begrænsninger og deres betydning for konklusionerne?
• Er deltagerhensyn og institutionens relevante krav håndteret i teksten?
• Understøtter referencerne de metodepåstande, du faktisk fremsætter?
• Kan læseren finde de bilag, du henviser til, uden at du deler beskyttet materiale?