Observation som metode

Observation som metode er systematisk iagttagelse af handlinger og situationer. Den kan indgå i både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Her er fokus på kvalitativ feltobservation: hvordan du vælger din rolle, skriver feltnoter og begrunder, hvad materialet kan sige. Du får også et opdigtet eksempel på forskellen mellem en iagttagelse og en fortolkning.

Hvad er observation som metode?

En observation kan rette sig mod eksempelvis en samtales forløb, arbejdsrutiner eller brugen af et rum. Du afgrænser situationer og registrerer det, der er relevant for dit spørgsmål. Materialet kan være detaljerede beskrivelser eller registreringer efter et fast skema. Aarhus Universitets Metodeguide beskriver både kvalitativ og kvantitativ analyse af observationsdata.

Feltobservation foregår i den sammenhæng, du undersøger. Andre design bruger kontrolleret observation i eksempelvis et observationsrum. Et naturligt miljø er derfor ikke en del af definitionen på al observation. I et kvalitativt feltstudie kan du undersøge, hvordan en bestemt situation udfolder sig, men du har stadig et udvalgt udsnit set fra din position.

Observation og interview giver forskellige indgange til et emne. Du kan notere en handling, du ser, men ikke slutte dig sikkert til personens motiv. Et interview giver personens fortælling og begrundelse, som også kræver fortolkning. Vælg det materiale, dit spørgsmål kræver; du behøver ikke automatisk begge dele. Se det bredere overblik over kvalitativ metode, hvis du stadig vælger tilgang.

Typer af observation

Brug skemaet som hjælp til at beskrive dit design. Deltagelse, struktur og oplysning om din rolle er forskellige spørgsmål. En aktiv rolle fortæller eksempelvis ikke i sig selv, om du bruger et fast registreringsskema.

Vil du undersøge, hvordan en gruppe fordeler arbejdet, kan du begynde med et fokus på forslag, svar og fordeling af opgaver. Vil du tælle taleture, skal du derimod beslutte, hvad der tæller som en tur, og hvordan afbrydelser registreres. Det er to mulige afgrænsninger, ikke et krav om at kombinere dem.

Skriv også, hvad du fravælger. Et fokus på taleture kan efterlade bevægelser og skriftligt samarbejde dårligt belyst. Åbne noter kan rumme uventede hændelser, men er ikke en fuldstændig registrering af alt, der skete. Justerer du fokus, så notér hvornår og hvorfor.

Deltagende observation: adgang og rolle

Ved deltagende observation er du selv med i den aktivitet, du studerer. Det kan give adgang til opgaver og samtaler, men deltagelse kan også gøre det svært at notere undervejs. En mere tilbagetrukket rolle kan give tid til at skrive uden dermed at gøre dig usynlig eller neutral. AU beskriver både adgang og observatørens tilstedeværelse som mulige udfordringer i observationsstudier.

Aftal, hvad din adgang faktisk omfatter

En kontaktperson kan hjælpe dig ind på stedet. Afklar derefter din opgave: Er du med som praktikant, gæst eller observatør? Hvilke situationer må du følge, og hvilke er uden for projektet? Adgang til et lokale er ikke i sig selv en afklaring af alle berørte personers deltagelse eller af, hvad du må registrere og dele.

Før en kort refleksionsnote om din position. Notér eksempelvis, hvis nogen henvender sig til dig for at få hjælp, eller hvis du selv foreslår en løsning. Så kan du senere beskrive din medvirken. Bliver din rolle ændret undervejs, skal ændringen med i forklaringen af materialet; den behøver ikke følge et bestemt forløb fra fremmed til insider.

Feltnoter: sådan noterer du

Feltnoter dokumenterer det, du har lagt mærke til. De er selektive, og aktiv deltagelse kan begrænse både notering og senere erindring, som AU forklarer i sin vejledning om feltnotater. Følgende arbejdsgang er et praktisk forslag, du kan tilpasse dit design.

1. 1

   Notér situation og rækkefølge

   Skriv tidspunkt, aktivitet og din placering. Brug korte stikord, hvis det er aftalt og muligt at notere i situationen. Markér, hvad du ikke kunne se eller høre. Brug det noteredskab og den opbevaring, projektet tillader, også når det er en telefon.
2. 2

   Uddyb, mens du kan huske situationen

   Planlæg tid til at skrive stikordene ud så snart som praktisk muligt. Gem de oprindelige noter, og markér senere tilføjelser. Hvis en detalje er usikker, så skriv det i stedet for at udfylde hullet med et sandsynligt forløb. Notér, hvornår du uddybede materialet, så også den del af arbejdsgangen er tydelig.
3. 3

   Markér observation, erindring og fortolkning

   Skeln mellem den handling, du noterede, din senere rekonstruktion og din mulige forklaring. Angiv, hvis tale er gengivet efter hukommelsen frem for ordret. En tydelig markering gør grundlaget lettere at følge; den gør ikke dine beskrivelser til et neutralt eller fuldstændigt billede.

Vælg nogle få spørgsmål ud fra dit formål. I et studie af gruppearbejde kunne dine egne notespørgsmål være:

• Hvem stiller et forslag, og hvilke svar følger?
• Hvad sker der mellem forslaget og en beslutning?
• Hvilke dele af forløbet har jeg kun hørt eller set delvist?
• Hvornår deltager jeg selv, og hvad gør jeg konkret?

Observatørroller og etik

Afklar før indsamlingen, hvordan de berørte informeres, hvilke tilladelser og eventuelle samtykker projektet kræver, og hvem der må se materialet. Følg din institutions rammer og få tvivl afklaret hos den ansvarlige vejleder eller databeskyttelsesfunktion. En aftale om deltagelse og grundlaget for behandling af personoplysninger er ikke automatisk det samme. Datatilsynet forklarer, at samtykke er ét af flere behandlingsgrundlag; denne guide vælger ikke et grundlag for dit projekt.

Begræns identificerende detaljer til det, projektet kræver. At skifte et navn ud er ikke alene bevis for anonymitet: en lille gruppe, en særlig rolle eller kombinationer af oplysninger kan gøre personen genkendelig. Se Datatilsynets forklaring af personoplysninger og anonymisering. Afklar sikker opbevaring, adgang, deling og sletning; del ikke rå noter eller optagelser blot for at gøre din opgave mere gennemsigtig.

Åben eller skjult observation

Opdigtet eksempel på et observationsstudie

Alle personer, tidspunkter og hændelser her er opdigtede. Eksemplet viser en måde at arbejde med noter på, ikke vores feltarbejde eller et forslag til et tilstrækkeligt antal observationer.

I dette eksempel ville en optælling af hørbare taleture give et andet materiale end noter om både tale og handling. Du kan ikke bruge uddraget til at afgøre, om Mikkel er usikker, eller hvem der generelt leder gruppen. Notens styrke er, at du kan se registreringsgrundlaget og dets huller, ikke at enhver fortolkning kan bekræftes.

Fra feltnoter til analyse

Vælg analyse ud fra spørgsmålet, dit materiale og din metodiske tilgang. Et fast observationsskema og åbne feltbeskrivelser behøver ikke behandles ens. I eksemplet kan du sammenligne forløb omkring forslag: Hvem reagerer, hvordan ændres forslaget, og hvilke situationer passer dårligt til din foreløbige forklaring?

Hvis du vælger en tematisk analyse, kan kodning være et led i arbejdet med mønstre i noterne. Begrund fremgangsmåden med den tilgang, du faktisk bruger. Tematisk analyse er ét muligt valg, ikke et krav til alle observationsstudier. Guiden til tematisk analyse uddyber det valg. Bevar tydelige markeringer af dine observationer, din egen medvirken og senere fortolkninger under analysen.

Et opfølgende semistruktureret interview kan være relevant, hvis du også vil undersøge deltagernes egne beskrivelser. Behandl svaret som et interviewudsagn, ikke som en automatisk bekræftelse af observationen. Optager du tilladte samtaler og har brug for tekst til analysen, så vælg den nødvendige detaljegrad og kontrollér transskriptionen mod lyden. Feltnoter alene kræver ikke en optagelse eller et transskript.

Før du skriver analysen færdig, så prøv at begrunde én konkret slutning: Hvilken note bygger den på, hvad er din fortolkning, og hvad kan materialet ikke afgøre? Brug også et eksempel, der udfordrer din læsning. Det gør begrænsningerne konkrete i stedet for blot at kalde observationen subjektiv.