Fokusgruppeinterview: guide og eksempler

Et fokusgruppeinterview er en modereret gruppesamtale om et afgrænset emne, hvor deltagernes samspil indgår i materialet. Her får du hjælp til at vælge deltagere, planlægge spørgsmål og følge samtalen uden at gøre enighed til målet. Du får også et opdigtet eksempel og en arbejdsgang til at kontrollere transskriptionen.

Hvad er et fokusgruppeinterview?

Du undersøger både det, deltagerne siger, og hvordan de svarer på hinandens udsagn. Aarhus Universitets vejledning om fokusgruppeinterview fremhæver interaktion og fælles meningsdannelse. Moderatoren sætter rammen og hjælper samtalen med at holde fokus.

Hvis én deltager foreslår en løsning, kan de andre eksempelvis tilslutte sig, ændre forslaget eller gøre modstand. Bevarer du den rækkefølge, kan du undersøge, hvordan et synspunkt bliver begrundet i netop denne samtale. En samling løsrevne citater viser mindre af det forløb.

Grænsen mellem betegnelserne fokusgruppe og gruppeinterview bruges forskelligt. Beskriv derfor dit konkrete design: Skal deltagerne diskutere med hinanden, eller vil du primært stille dem individuelle spørgsmål? Også enkeltinterviews rummer samspil mellem interviewer og deltager. Her er det deltagernes indbyrdes samtale, du særligt tilrettelægger og undersøger.

Hvornår passer fokusgrupper?

Overvej metoden, når dit spørgsmål kræver, at mennesker reagerer på hinandens erfaringer, forslag eller begrundelser. Vil du derimod følge én persons fortælling tæt, kan et semistruktureret interview være et bedre valg. Du behøver ikke kombinere metoderne for at gøre projektet mere omfattende.

Prøv at formulere, hvad gruppesituationen skal gøre muligt. Et spørgsmål om, hvordan studerende forhandler regler for et fælles arbejdsrum, giver en anden begrundelse end et spørgsmål om en enkelt studerendes private oplevelser. Gruppens samtale er heller ikke et direkte mål for, hvor udbredt en holdning er uden for gruppen.

Planlægning: deltagere, størrelse og spørgeguide

Gruppestørrelse og antal grupper er to forskellige valg. Der findes ikke ét antal, som i sig selv gør et studie tilstrækkeligt. I Hennink, Kaiser og Webers undersøgelse fra 2019 afhænger mætning blandt andet af formål og den ønskede analytiske dybde. Deres konkrete resultater er ikke en fast opskrift til alle studieprojekter.

1. 1

   Begrund, hvem der skal mødes

   Vælg erfaringer og relationer, som er relevante for spørgsmålet. Skriv, hvem du ikke får med, og hvad det betyder for materialet. At personer er lette at rekruttere er en praktisk mulighed, ikke alene en faglig begrundelse.
2. 2

   Planlæg plads til samtale og efterarbejde

   Overvej, hvor mange der kan deltage meningsfuldt i det valgte format, og hvilket materiale du kan nå at bearbejde. Afklar, om du skal sammenligne bestemte grupper. En prøveafvikling kan hjælpe dig med at justere spørgsmål, tid og teknik; den beviser ikke, at en bestemt gruppestørrelse er rigtig.
3. 3

   Lav en kort, tilpasningsbar spørgeguide

   Vælg åbne temaer ud fra dit spørgsmål. Notér mulige opfølgninger, men giv plads til deltagernes egne svar og indbyrdes spørgsmål. En øvelse er et muligt greb, ikke et krav om at få gruppen til at nå en fælles konklusion.
4. 4

   Afklar deltagelse og brug af materialet

   Forklar formål, eventuel optagelse, adgang til materialet og hvordan det skal bruges. Følg institutionens krav til tilladelser, opbevaring, deling og sletning. Afklar også, hvad en deltager kan fravælge. En aftale om at deltage er ikke i sig selv en tilladelse til enhver senere upload.

Hvad betyder gruppens sammensætning?

Tænk både på fælles erfaringer og relevante forskelle. Samme alder eller uddannelse garanterer ikke tryghed eller ens holdninger. Tidligere relationer og forskelle i position kan også præge, hvad der bliver sagt. Grønkjær og kollegers studie af gruppeinteraktion viser, hvordan sammensætning og moderatorens handlinger kan få betydning i en konkret undersøgelse. Det giver spørgsmål at overveje, ikke en universel opskrift på homogene eller heterogene grupper.

Skemaet er vores praktiske planlægningshjælp. Brug kun de spørgsmål, dit projekt kræver. En forskel i taletid fortæller eksempelvis ikke alene, hvorfor nogen siger mindre, eller hvad de mener.

Online fokusgrupper

Vælg onlineformat ud fra formål, deltagernes adgang og de godkendte tekniske rammer. Afprøv lyd og turfordeling, og aftal, hvordan man kan bede om ordet eller holde pause. Kamera og optagelse bør være afklarede valg, ikke betingelser du først indfører under samtalen. Undersøg også, om andre kan høre med i deltagernes omgivelser.

Begrund, hvad formatet gør tilgængeligt, og hvad du ikke kan følge. Notér tekniske udfald uden at udfylde manglende udsagn bagefter. Brug ikke en platforms optageknap som bevis for, at projektet må optage, dele eller sende materialet til et transskriptionsværktøj.

Moderatorrollen under interviewet

Introducér emnet og rammerne, og invitér deltagerne til at reagere på hinanden. Følg både samtalens indhold og det, dine egne spørgsmål gør ved forløbet. Uenighed, pauser og skift i taletid kan være analytisk relevante; de er ikke automatisk fejl i materialet.

En øvelse med kort eller en kort case kan åbne en samtale. Forklar, hvad opgaven er, men kræv ikke enighed som succeskriterium, hvis formålet er at undersøge forskellige begrundelser. Gem også indvendinger og forslag, som ikke blev fulgt. Det er vores forslag til facilitering, som skal passe til dit spørgsmål og deltagernes situation.

Transskribering af fokusgrupper

Beslut, hvilken detaljegrad analysen kræver. Et læsbart transskript med talerskift kan hjælpe dig med indholdet. En analyse af pauser, overlap eller den præcise rækkefølge kan kræve mere detaljeret gennemlytning og markering. Bevar usikkerhed frem for at gætte en stemme eller et uhørligt ord.

Automatisk talermarkering identificerer ikke sikkert en virkelig person. Leverandørens vejledning om taleradskillelse beskriver blandt andet begrænsninger ved overlappende tale og lignende stemmer. Kontrollér derfor både tekst og talerskift mod lyden. Brug stabile deltagerkoder, når det passer til projektet, og markér, hvis du ikke kan afgøre, hvem der taler.

Har du en optagelse, som projektet tillader dig at behandle i værktøjet, kan Spirelight Student lave et redigerbart udkast med talermarkeringer. Du kan rette tekst og talernavne og eksportere til Word. Se den generelle arbejdsgang til at transskribere et interview. Et udkast erstatter ikke kontrol af det materiale, du bruger i analysen. At omdøbe en taler fjerner heller ikke andre oplysninger, der kan gøre en deltager genkendelig.

Analyse af fokusgruppedata

Vælg analysen ud fra spørgsmålet og din metodiske tilgang. Fokus på samspil behøver ikke betyde to faste kodningslag eller en bestemt vej fra koder til temaer. Halkiers artikel om indhold og interaktion fra 2010 præsenterer forskellige analytiske muligheder knyttet til undersøgelsens vidensinteresse.

Bevar den sammenhæng, en fortolkning bygger på: Hvilket spørgsmål blev stillet, hvem svarede hvem, og hvad skete der bagefter? En deltager, der tilslutter sig et forslag, har ikke nødvendigvis givet samme begrundelse som den, der stillede det. Beskriv også modsigelser og din egen rolle frem for kun at samle citater, der passer til den første læsning.

Vælger du at kode materialet, kan du bruge guiden til kodning af interview som praktisk støtte. En fælles kodebog i Spirelight Student er en mulighed for at organisere arbejdet; den afgør ikke, hvilken analysemetode der er rigtig. Kodeoversigten kan eksporteres som CSV. Vælg redskabet efter analysen, og kontrollér altid, at uddragene stadig kan forstås i deres samtalesammenhæng.

Opdigtet eksempel: spørgeguide til en fokusgruppe

Følgende er et opdigtet planlægningseksempel om brug af et fælles arbejdsrum på et studie. Det er ikke vores feltarbejde eller en afprøvet standardguide. Spørgsmål og rækkefølge skal tilpasses dit eget formål, deltagere og tidsramme. Du kan bruge strukturen i vores interviewguide-skabelon som støtte uden at kopiere alle spørgsmålene.

Når du bagefter vurderer materialet, så vælg ét forløb og forklar, hvad du kan sige om det, og hvad du ikke kan. Hvis gruppen i casen vælger en bookingregel, viser det ikke alene, at alle studerende ønsker reglen, eller at de vil følge den i praksis. Den begrænsning skal følge med fortolkningen.