Casestudie som metode

Et casestudie undersøger et afgrænset tilfælde i dets sammenhæng. I en studieopgave skal du forklare, hvad din case er, hvorfor du har valgt den, og hvad materialet kan belyse. Her får du hjælp til de valg med planlægningsspørgsmål og et tydeligt fiktivt eksempel.

Hvad er et casestudie?

En case kan eksempelvis være en organisation, et forløb eller en bestemt praksis i en afgrænset periode. I deres metodeartikel om casestudier beskriver Crowe og kolleger undersøgelse i dybden og i den konkrete sammenhæng. Artiklen bygger på deres erfaringer med sundhedsrelaterede casestudier; den er ikke en færdig opskrift på enhver studieopgave.

Skeln mellem casen og dine kilder. Er casen indførelsen af en ny ordning på én skole, kan interviews med lærere være en del af materialet. Hvert interview bliver ikke dermed en ny skolecase. Beskriv, hvilke personer, handlinger, dokumenter og perioder dit spørgsmål faktisk omfatter. Skriv også, hvad du lader ligge.

Et casestudie bestemmer ikke alene, hvordan du skal indsamle data. Interview, observation, dokumenter og tal kan have forskellige roller. Begrund dit konkrete valg ud fra spørgsmålet frem for at udelukke en kilde, blot fordi du har kaldt designet kvalitativt. Oversigten over kvalitativ metode hjælper med de bredere valg af tilgang.

Typer af casestudier

Én case eller flere cases

Ved én case skal læseren kunne følge den interne sammenhæng. Ved flere cases skal du også forklare, hvad du sammenligner, og hvorfor netop disse tilfælde er med. Afklar eksempelvis, om to skoler er to cases, eller om to klasser er dele af den samme skolecase. Antallet af interviews afgør ikke det valg for dig.

Hvad skal undersøgelsen bidrage med?

Crowe og kolleger gennemgår forklarende, beskrivende og udforskende formål med henvisning til Yin. Brug betegnelserne til at præcisere din ambition. Tabellen er vores planlægningshjælp, ikke tre løfter om, hvad et bestemt materiale vil bevise.

Du kan begynde med at beskrive et forløb og undervejs få brug for at undersøge en mulig forklaring. Gør ændringen tydelig, og vis hvilket materiale der fik dig til at ændre spørgsmålet. En ny betegnelse erstatter ikke begrundelsen for de konkrete valg.

Flyvbjerg: hvad kan en case sige?

Bent Flyvbjerg diskuterer i sin artikel fra 2006 om fem misforståelser om casestudier blandt andet antagelsen om, at én case aldrig kan bidrage til mere generel viden. Hans argument knytter rækkevidden til den konkrete case og dens udvælgelse. Det er ikke et tilsagn om, at enhver enkeltcase repræsenterer en større gruppe.

Brug derfor ikke forfatterens navn som et færdigt forsvar for dit eget projekt. Skriv den påstand, du vil undersøge, og forklar, hvorfor din valgte case er relevant for netop den. Vis også, hvilken konklusion materialet ikke vil kunne bære.

Sådan udvælger du din case

Adgang til en skole eller virksomhed kan være en vigtig praktisk forudsætning. Adgang er dog ikke hele den faglige begrundelse. AU Metodeguidens beskrivelse af formålssampling tager udgangspunkt i deltagernes teoretiske relevans. Forklar på samme konkrete måde, hvordan dit valg af case hænger sammen med spørgsmålet.

Brug følgende arbejdsnotat til at gøre beslutningen efterprøvelig. Spørgsmålene er vores praktiske forslag, ikke et krav om en bestemt udvælgelsesstrategi:

• Spørgsmål. Hvilket forhold skal casen hjælpe dig med at undersøge? Skriv det som et spørgsmål, du faktisk kan arbejde med.
• Enhed og periode. Hvad er inden for grænsen, og hvor begynder og slutter forløbet? Notér eksempelvis organisation, hold og relevante datoer.
• Begrundelse. Hvilke egenskaber gør denne case relevant? Hvilke oplysninger bygger du beskrivelsen af den på?
• Adgang og fravalg. Hvem og hvad kan du undersøge? Hvilke nærliggende tilfælde eller perspektiver får du ikke adgang til, og hvad betyder det for spørgsmålet?
• Rækkevidde. Hvilken påstand vil du undlade at drage på dette grundlag? Skriv den grænse ned, før du ser et interessant citat, der frister til en bredere konklusion.

Kalder du casen typisk, så forklar, hvad du sammenligner den med. Betegnelsen gør den ikke automatisk statistisk repræsentativ. Kalder du den kritisk, kræver det også en tydelig påstand og argumentation. Flyvbjerg understreger vanskeligheden ved at identificere kritiske cases. Ledelsens opbakning alene er ikke en tilstrækkelig begrundelse. Den færdige begrundelse kan indgå i dit metodeafsnit.

Dataindsamling i casestudiet

Lav en plan for, hvad hver kilde skal bidrage med, før du samler mere materiale ind. Du behøver ikke presse alle nedenstående kilder ind i projektet. Vælg dem, du har brug for og må anvende, og skriv deres begrænsninger frem:

• Interviews. Undersøg udvalgte personers beskrivelser og begrundelser. Notér deres relation til casen og situationen, hvor du taler med dem. Et semistruktureret interview kan give plads til opfølgning; det giver dig ikke alle deltageres perspektiver.
• Observation. Beskriv, hvor og hvornår du observerer, og hvilken rolle du selv har. AU beskriver deltagerobservation som en bestemt tilgang. Dine udvalgte situationer er ikke en fuld registrering af hverdagen. Guiden til observation som metode går videre med notater og forskerrolle.
• Dokumenter. Notér afsender, version og formål. En retningslinje viser den skriftlige regel, men ikke alene, hvordan alle følger den. AU peger i sin vejledning om tekststudier på betydningen af teksternes formål og udvælgelse.

Sammenhold kun kilder med blik for, hvad de faktisk handler om. Et interview fra før en ændring og en observation fra efter ændringen besvarer ikke nødvendigvis samme spørgsmål. Undersøg mulige grunde til både ligheder og forskelle. Flere kilder eller enighed mellem dem er ikke i sig selv dokumentation for en bestemt årsag.

Et fiktivt casestudie på et gymnasium

Nedenstående er en tænkt plan, ikke en gennemført undersøgelse eller dokumentation for en mobilpolitiks virkning. Den viser, hvordan du kan afgrænse en case og holde mulige fortolkninger adskilt fra fund.

Prøv at sætte dit eget projekt ind i planen. Kan du navngive enheden, perioden og det materiale, der hører til? Kan du også nævne en mulig forklaring, du endnu ikke kan skelne fra en anden? Notér, hvilke nye oplysninger det ville kræve. Arbejdsnotatet dokumenterer dine valg; det er ikke en testet garanti for et bedre projekt.

Kan man generalisere fra en case?

Det afhænger af, hvad du vil slutte fra og til. AU Metodeguiden fremhæver, at indsigter fra en case ikke nødvendigvis gælder andre tilfælde. I den fiktive gymnasieplan er deltagerne valgt til et afgrænset spørgsmål. Deres beskrivelser er ikke i sig selv et estimat af, hvor stor en andel af alle gymnasieelever der oplever mere ro.

Skeln mellem at beskrive denne case, undersøge en mulig forklaring og argumentere for, at noget kan være relevant i en anden sammenhæng. En betegnelse som analytisk generalisering gør ikke argumentet færdigt. Vis de konkrete udsagn, observationer eller dokumentpassager, du bygger på, og behandl også materiale, der udfordrer fortolkningen. Forklar selv, hvilke forskelle mellem sammenhængene der kan få betydning, så andre har et grundlag for at vurdere argumentet.

Den bredere guide til validitet og reliabilitet hjælper med kvalitetsbegreberne. Her er den praktiske slutkontrol: Kan du finde materialet bag en central pointe, begrunde valget og skrive en nærliggende konklusion, du ikke kan drage?

Bruger din case personoplysninger, skal du afklare behandlingen med dit studiested. Datatilsynet forklarer, at behandlingsgrundlaget afhænger af oplysningerne og situationen. En aftale om deltagelse eller optagelse afklarer ikke alene alle spørgsmål om værktøjer, adgang, opbevaring og deling. Denne guide vælger ikke et grundlag for dit projekt.

Har du optagede interviews, som du må behandle i Spirelight Student, kan du arbejde videre med et redigerbart tekstudkast. Kontrollér de passager og talermarkeringer, du bruger, mod lyden, og markér usikker tale. Du kan kode passager og hente transskript og kodeuddrag i Word. Læs vilkår og privatlivspolitik før upload. Afgrænsning, analyse og vurdering af casen er stadig dine opgaver, også når du bruger et værktøj.