Gå til indhold
Hovedmenu

Kritisk realisme: videnskabsteori, mekanismer og metode

Opdateret 10. november 2026 · 11 min. læsning · Af Spire Light

Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk position, der fastholder, at virkeligheden findes uafhængigt af vores viden om den, men at vi kun kender den delvist og fejlbarligt. Positionen er udviklet af den britiske filosof Roy Bhaskar og ser virkeligheden som lagdelt: bag det, vi kan observere, virker mekanismer, som forklarer, hvorfor ting sker. I en opgave er kritisk realisme et oplagt ståsted, når du vil forklare årsager til et socialt fænomen og har brug for at kombinere forskellige slags data.

Hvad er kritisk realisme?

Bhaskar lagde grunden i A Realist Theory of Science fra 1975, hvor han kaldte sin position transcendental realisme. I The Possibility of Naturalism fra 1979 overførte han tankegangen til samfundsvidenskaberne under navnet kritisk naturalisme. Betegnelsen kritisk realisme opstod, da andre trak de to navne sammen, og Bhaskar tog den siden til sig. Navnet forpligter dig ikke til at skrive samfundskritik, og positionen er ikke det samme som kritisk teori.

Positionen hviler på tre sammenhængende antagelser, som du kan bruge som rygrad i dit videnskabsteoretiske afsnit:

  • Virkeligheden findes uafhængigt af os. Arbejdsløshed, sygdom og sociale strukturer eksisterer, også når ingen undersøger dem.
  • Viden er fejlbarlig og socialt skabt. Vores begreber, teorier og metoder er menneskeværk og kan tage fejl. Det, du ser, afhænger af de begreber, du ser med.
  • Nogle forklaringer er bedre end andre. Selv om al viden er foreløbig, kan du argumentere for, at én forklaring passer bedre med materialet end en anden. Kritisk realisme er derfor ikke relativisme.

Vil du læse videre på dansk, er Hubert Buch-Hansen og Peter Nielsens korte introduktion Kritisk realisme (2005) en god indgang. Vil du længere ned i metoden, viser Berth Danermark og kolleger i Explaining Society (2. udgave, 2019), hvad positionen betyder for samfundsvidenskabelig metode. Har du brug for overblikket over alle positionerne først, så start med guiden om videnskabsteori.

Bhaskars tre domæner: det empiriske, det faktiske og det dybe

Kritisk realismes mest kendte greb er en lagdelt ontologi. Bhaskar skelner i A Realist Theory of Science mellem tre domæner. Det empiriske domæne rummer det, nogen oplever og observerer. Det faktiske domæne rummer alle begivenheder, også dem, ingen ser. Det dybe domæne rummer de strukturer og mekanismer, der frembringer begivenhederne. Domænerne er ikke tre adskilte verdener. Hos Bhaskar ligger de inden i hinanden: the real omfatter også det faktiske og det empiriske, men har mere i sig, nemlig de strukturer og mekanismer, der ikke altid viser sig.

Et hverdagseksempel: en tændstik har evnen til at bryde i brand. Den evne findes, også mens tændstikken ligger i æsken, og intet sker. Når du stryger den, og den bryder i brand, er det en begivenhed i det faktiske domæne, og din oplevelse af flammen hører til det empiriske. Pointen er, at evnen er virkelig, før den bliver udløst.

DomæneHvad det rummerEksempel: frafald på første studieår
Det empiriske (the empirical)Det, som nogen oplever, måler eller observererUdmeldelsestal fra studieadministrationen og studerendes fortællinger i interviews
Det faktiske (the actual)Alle begivenheder, uanset om nogen registrerer demAlle udmeldelser og alle overvejelser om at stoppe, også dem, ingen registrerer eller hører om
Det dybe (the real)Strukturer og mekanismer med kausale kræfter, også når de ikke udløsesFx mekanismer knyttet til social tilknytning eller økonomisk pres, der kan trække mod frafald uden altid at gøre det

Danske tekster oversætter begreberne forskelligt. Buch-Hansen og Nielsen taler om det empiriske, det faktiske og det dybe domæne i deres kapitel om kritisk realisme i grundbogen Samfundsvidenskabernes videnskabsteori (Juul og Pedersen, red., 2012), mens andre kalder det tredje domæne det reelle eller det reale. Skriv derfor de engelske betegnelser i parentes, første gang du bruger dem. Så ved din eksaminator præcis, hvad du henviser til.

Generative mekanismer og åbne systemer

En generativ mekanisme er den måde, en ting eller en struktur kan frembringe virkninger på i kraft af sine egenskaber. Den kemiske reaktion, der får tændstikken til at bryde i brand, er en mekanisme. Det samme gælder den måde, et karaktersystem kan få studerende til at sammenligne sig med hinanden på, eller den måde, en lønstruktur kan gøre bestemte jobvalg mere attraktive end andre. Mekanismen kan være til stede uden at blive udløst, og når den udløses, afhænger resultatet af, hvilke andre mekanismer der virker samtidig.

Hvorfor mekanismer virker som tendenser

Bhaskars argument tager udgangspunkt i eksperimentet. I et laboratorium skaber forskeren et lukket system, hvor én mekanisme kan virke isoleret, og derfor opstår der faste regelmæssigheder. Uden for laboratoriet er systemerne åbne: mange mekanismer virker på én gang, forstærker og modvirker hinanden. Derfor viser mekanismer sig som tendenser, ikke som lovmæssigheder, der altid gælder. I samfundet kan du sjældent lukke systemet, og målet bliver derfor at forklare, hvorfor noget sker, frem for at forudsige det præcist.

Kritiske realister taler også om emergens: en helhed kan have egenskaber, som dens dele ikke har hver for sig. En uddannelse har en studieordning og en prøveform, som påvirker de studerende, selv om ingen enkelt studerende »er« studieordningen. Derfor kan du ikke uden videre forklare frafald ved at lægge individuelle valg sammen.

Ontologi og epistemologi i kritisk realisme

Kritisk realisme giver ontologien forrang. Bhaskar skelner mellem videnskabens intransitive dimension, altså de ting og strukturer, som findes, uanset hvad vi ved om dem, og dens transitive dimension: de teorier, begreber og metoder, forskere bruger og løbende ændrer. Teorierne om frafald skifter, men frafaldet og dets årsager er ikke det samme som teorierne. Har du brug for at genopfriske selve begreberne, forklarer guiden om ontologi og epistemologi forskellen.

Den fejl, Bhaskar kalder den epistemiske fejlslutning (the epistemic fallacy), består i at reducere spørgsmålet om, hvad der findes, til spørgsmålet om, hvad vi kan vide. Kritiske realister retter indvendingen mod positioner, der gør virkeligheden til det observerede, og mod positioner, der gør den til det, vi kan sige om den. I praksis betyder det, at du ikke skal slutte fra »jeg kan ikke måle det« til »det findes ikke«, og heller ikke fra »det er sprogligt formet« til »det er kun sprog«.

Kritisk realisme, positivisme og socialkonstruktivisme

Kritisk realisme placeres ofte mellem positivisme og socialkonstruktivisme. Med positivismen deler den troen på en virkelighed, der kan undersøges. Med socialkonstruktivismen deler den forståelsen af, at viden er socialt skabt, og at mange sociale fænomener afhænger af menneskers begreber og fortolkninger. Forskellen ligger i synet på årsager og på, hvad videnskaben skal levere.

DimensionPositivismeKritisk realismeSocialkonstruktivisme
OntologiÉn objektiv virkelighed, som vi kender gennem det observerbareVirkeligheden findes uafhængigt af os og har dybde: mekanismer, der ikke altid kan observeresSociale fænomener skabes og genskabes gennem sprog og samspil
EpistemologiObjektiv viden gennem observation og målingViden er fejlbarlig og teoriladet, men forklaringer kan vurderes mod hinandenViden er kontekstbunden og skabes i sociale processer
ÅrsagerRegelmæssige sammenhænge mellem begivenhederMekanismer, der virker som tendenser i åbne systemerSpørger ofte, hvordan noget er blevet selvfølgeligt, frem for hvad der forårsager det
Typisk spørgsmålHvor ofte, og hvad hænger sammen med hvad?Hvorfor sker det, og under hvilke betingelser?Hvordan bliver det til, og hvad tages for givet?
MetoderEksperiment, spørgeskema, statistikKombinationer, valgt efter hvad der kan afdække mekanismerneDiskursanalyse, interview, analyse af interaktion

Tabellen forenkler bevidst. Der findes moderate konstruktivister, der accepterer en materiel virkelighed, og postpositivister, der ligesom kritiske realister regner al viden for fejlbarlig. Brug skemaet til at placere dig selv, men beskriv din egen position med dine egne argumenter.

Hvilke metoder passer til kritisk realisme?

Kritisk realisme foreskriver ingen bestemt metode. Metoden skal passe til det, du undersøger, og til dit spørgsmål. Danermark og kolleger argumenterer i Explaining Society for en kritisk metodologisk pluralisme: du kan godt kombinere metoder, men hver metode skal begrundes ud fra, hvad den kan afdække.

Abduktion og retroduktion

To slutningsformer går igen i kritisk realistisk forskning, og Danermark og kolleger beskriver dem sådan. Abduktion betyder, at du genbeskriver dine observationer med teoretiske begreber, så du ser dem i en ny sammenhæng: fortællinger om at spise frokost alene bliver læst som et spørgsmål om social tilknytning. Det er beslægtet med den bredere forståelse af abduktion som at foreslå en mulig forklaring på noget overraskende, men hos Danermark og kolleger er selve genbeskrivelsen i centrum. Retroduktion betyder, at du spørger, hvad der må være til stede, for at det observerede kan finde sted: hvilke strukturer og mekanismer gør det muligt? I anden udgave af Explaining Society har forfatterne præciseret netop begrebet retroduktion. Forskellen på induktion, deduktion og abduktion uddyber guiden om induktiv, deduktiv og abduktiv metode.

Intensive og ekstensive design

Andrew Sayer skelner i Method in Social Science (revideret 2. udgave 2010) mellem intensive og ekstensive undersøgelser. Intensive design går i dybden med få tilfælde for at finde ud af, hvordan mekanismer virker, typisk med casestudier, interviews og observation. Ekstensive design kortlægger mønstre og udbredelse på tværs af mange enheder, typisk med spørgeskema og statistik. Begge dele kan indgå i et kritisk realistisk projekt, og de kan supplere hinanden: et statistisk mønster kan pege på, hvor du skal lede efter en mekanisme.

Bruger du interviews, så husk, hvad interviewene giver dig. Informanternes fortællinger hører til det empiriske domæne: de viser, hvad de har oplevet, og hvordan de forstår det. Deres begrundelser kan være en del af forklaringen, men mekanismerne kan du ikke bare citere dig frem til. Dem må du argumentere for ved at holde materialet op mod teori og sammenligne på tværs af informanter.

Kritisk realisme i dit videnskabsteoretiske afsnit

Et godt videnskabsteoretisk afsnit gør dine antagelser synlige og binder dem til de valg, du træffer senere. Følg disse trin, og skriv kun om de begreber, du faktisk bruger i analysen.

  1. 1

    Begynd med dit spørgsmål

    Vis, at problemformuleringen handler om at forklare, hvorfor noget sker, og at et rent beskrivende eller rent fortolkende svar ikke er nok.

  2. 2

    Gør ontologien eksplicit

    Skriv, at du antager, at virkeligheden findes uafhængigt af din viden, er lagdelt i de tre domæner og rummer mekanismer, der virker som tendenser.

  3. 3

    Gør epistemologien eksplicit

    Forklar, at din viden er fejlbarlig og teoriladet, og at dine data hører til det empiriske domæne.

  4. 4

    Forbind til metode og analyse

    Begrund, hvorfor dine metoder kan give adgang til mekanismerne, og beskriv, hvordan du arbejder abduktivt og retroduktivt.

  5. 5

    Angiv rækkevidden

    Skriv, at konklusionerne handler om mekanismer i en bestemt kontekst, ikke om universelle love eller statistisk generalisering.

Opdigtet eksempel: videnskabsteoretisk afsnit om frafald på sygeplejerskeuddannelsen

Projektet undersøger, hvorfor nogle studerende forlader sygeplejerskeuddannelsen i løbet af første studieår. Da problemformuleringen spørger efter årsager, bygger projektet på kritisk realisme, som den præsenteres hos Buch-Hansen og Nielsen (2005). Ontologisk antager jeg, at frafald har virkelige årsager, som findes, uanset om de studerende selv kan sætte ord på dem. Epistemologisk betragter jeg min viden som fejlbarlig: de seks interviews med studerende, der er stoppet eller har overvejet at stoppe, giver adgang til deres oplevelser, ikke direkte til mekanismerne. Analysen går derfor abduktivt frem, idet interviewene genbeskrives med begreber om social tilknytning og mødet med klinisk praksis. Retroduktivt spørger jeg, hvilke forhold der må være til stede, for at de beskrevne forløb kan opstå. Konklusionerne handler om tendenser på én uddannelse, ikke om love, der gælder alle uddannelser.

Nogle uddannelser vil have videnskabsteorien i et selvstændigt kapitel, andre som en del af metodeafsnittet. Følg din studieordning, og vis et udkast til din vejleder, før du skriver analysen færdig. Hvordan afsnittet hænger sammen med design, data og analyse, gennemgår guiden om at skrive et metodeafsnit.

Typiske misforståelser om kritisk realisme

  • »Kritisk realisme er positivisme med interview.« Nej. Positionen afviser, at årsager er det samme som regelmæssige sammenhænge, og den accepterer, at viden er socialt skabt.
  • »En mekanisme er en variabel.« En variabel måler noget. En mekanisme er den måde, noget frembringer virkninger på. En statistisk sammenhæng kan pege på en mekanisme, men viser den ikke i sig selv.
  • »Mine informanter fortæller mig mekanismerne.« Deres fortællinger er data fra det empiriske domæne. Mekanismerne er noget, du argumenterer for på baggrund af materiale og teori.
  • »Alle metoder er velkomne.« Metodisk pluralisme betyder ikke, at du kan blande metoder uden begrundelse. Hver metode skal have en opgave i forklaringen.
  • »De tre domæner er tre steder.« De overlapper, og selv blandt kritiske realister er skemaet omdiskuteret. I 2023 diskuterede en række forfattere i Journal of Critical Realism, om begrebet om tre domæner overhovedet er nødvendigt. Brug skemaet som et redskab til at tænke med, ikke som et dogme.

Den sikreste vej til et stærkt afsnit er sammenhæng: kan eksaminator følge tråden fra dit hvorfor-spørgsmål over den lagdelte ontologi til metoder, der kan afdække mekanismer, og videre til en analyse, der faktisk taler om mekanismer, så hænger dit projekt sammen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kritisk realisme?
Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk position, udviklet af Roy Bhaskar, der fastholder, at virkeligheden findes uafhængigt af vores viden om den, men at vi kun kender den delvist og fejlbarligt. Virkeligheden ses som lagdelt: bag det, vi observerer, virker mekanismer, som forklarer, hvorfor ting sker.
Hvad er forskellen på kritisk realisme og socialkonstruktivisme?
Begge ser viden som socialt skabt. Kritisk realisme fastholder dog, at der findes strukturer og mekanismer uafhængigt af vores begreber om dem, og vil forklare, hvorfor noget sker. Socialkonstruktivisme undersøger typisk, hvordan fænomener bliver til og tages for givet gennem sprog og samspil.
Hvilke metoder passer til kritisk realisme?
Kritisk realisme foreskriver ingen bestemt metode. Du vælger metoder efter, hvad de kan afdække om mekanismerne. Mange kombinerer intensive design som casestudier og interview med ekstensive design som spørgeskema og statistik og arbejder abduktivt og retroduktivt i analysen.
Hvad er en generativ mekanisme?
En generativ mekanisme er den måde, en ting eller en struktur kan frembringe virkninger på i kraft af sine egenskaber. Den kan findes uden at blive udløst, og fordi mange mekanismer virker samtidig i åbne systemer, viser den sig som en tendens, ikke som en lov, der altid gælder.

Læs også