Triangulering: typer, valg og begrænsninger

Triangulering er at belyse et spørgsmål gennem flere kilder eller perspektiver og undersøge deres forhold. Enighed er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Her får du fire typer, forholdet til mixed methods og en fiktiv plan, der hjælper dig med at dokumentere sammenligningen.

Hvad er triangulering?

AU Metodeguiden beskriver triangulering som en kombination af tilgange til samme fænomen. Det kan være forskellige kilder, metoder eller teoretiske perspektiver. I en opgave skal du forklare, hvad du vil sammenholde, og hvad kombinationen skal hjælpe dig med at undersøge. Det er ikke nok at have flere bilag eller nævne flere teorier.

Begynd med spørgsmålet og materialets grænser. Et interview om en arbejdsplads sidste år og en observation fra denne uge handler måske om forskellige vilkår. Afklar periode, situation og betydningen af centrale ord, før du behandler beskrivelserne som enige eller uenige. En forskel kan skyldes en ændring over tid, ikke nødvendigvis en modsætning mellem det sagte og det gjorte.

Overvej også, om du har brug for flere kilder. En ekstra metode kræver en begrundelse og plads til analyse. Guiden til kvalitativ metode hjælper med de bredere valg. Her er fokus på forbindelsen mellem de udvalgte materialer og fortolkninger, ikke på at samle flest mulige.

Fire typer af triangulering

Carter og kolleger gennemgår i deres metodeartikel fra 2014 fire typer med henvisning til Denzin. Inddelingen kan hjælpe dig med at beskrive dit valg; den bedømmer ikke i sig selv undersøgelsens kvalitet. De korte eksempler nedenfor er vores illustrationer.

1. Datatriangulering

Du sammenholder materiale fra forskellige personer, tidspunkter eller steder. Det kan eksempelvis være interviews med medarbejdere fra to afdelinger. Skriv, hvorfor netop den forskel er relevant for spørgsmålet, og hvilke perspektiver udvælgelsen ikke omfatter.

2. Forskertriangulering

Flere forskere bidrager til indsamling eller analyse. I en studiegruppe kan I drøfte forskellige læsninger af samme passage. Beskriv, hvad hver person har gjort, og hvordan I begrunder den fortolkning, I ender med at skrive frem.

3. Teoritriangulering

Du undersøger materialet med flere teoretiske perspektiver. Vælg eksempelvis en passage, og notér, hvilke spørgsmål hvert perspektiv stiller til den. Vis også, hvis perspektiverne bygger på forudsætninger, som ikke uden videre kan forenes.

4. Metodetriangulering

Du sammenholder forskellige metodiske tilgange. Interview og observation er et muligt eksempel. Angiv konkret, hvilke fremgangsmåder du bruger, frem for kun at skrive typenavnet.

Samarbejde om kodning skal passe til analysetilgangen. I deres vejledning om refleksiv tematisk analyse skelner Braun og Clarke mellem refleksiv drøftelse og at måle enighed som tegn på korrekt kodning. De afviser ikke samarbejde. Beskriv, hvilken rolle gruppens forskellige læsninger har i netop jeres analyse, frem for at gøre enighed til et mål for alle metoder.

Hvad kan triangulering sige om kvalitet?

Sandra Mathison argumenterer i Why Triangulate? fra 1988 for at arbejde med både samstemmende, forskellige og modstridende oplysninger. Hendes metodeargument giver ikke en regel om, at enighed automatisk gør en konklusion rigtig. Du skal stadig vise, hvordan materialet understøtter din fortolkning.

Ved uoverensstemmelse skal du først undersøge, om kilderne belyser samme spørgsmål, periode og situation. En deltager kan beskrive et ønsket forløb, mens dit notat angår en enkelt hændelse. Forskellen fastslår ikke alene, at deltageren husker forkert, eller at observationen viser den normale hverdag. Behandl også usikkerheden i dine egne notater og fortolkninger. Guiden om validitet og reliabilitet behandler de bredere kvalitetsbegreber.

Er triangulering det samme som mixed methods?

Begreberne overlapper, men er ikke identiske. I NIH/OBSSR's vejledning fra 2011 indebærer mixed methods både kvalitative og kvantitative dele samt en bevidst integration af dem. At have tal og interviewcitater i samme opgave beskriver ikke alene, hvordan delene forbindes.

Vejledningen beskriver blandt andet at forbinde dele i et forløb eller sammenføre dem i analysen. Hvis interviews skal undersøge et spørgeskemamønster nærmere, så angiv, hvilket mønster, hvilke interviewspørgsmål og hvilken senere sammenstilling du planlægger. Formål kan overlappe; etiketten afgør ikke forbindelsen. Læs mere om det bredere metodevalg i kvalitativ eller kvantitativ metode.

Sådan bruger du triangulering i opgaven

Brug arbejdsnotatet nedenfor som en tilpasningsbar skrivehjælp, ikke som en obligatorisk rækkefølge eller en testet model. Antallet af kilder og analysetrinnene skal passe til spørgsmålet, materialet og din valgte tilgang.

1. 1

   Skriv sammenligningsspørgsmålet

   Hvilket konkret forhold skal kilderne belyse? Notér også, hvad sammenligningen ikke skal afgøre. Et bredt emne som trivsel er ikke i sig selv et afgrænset spørgsmål.
2. 2

   Notér hver kildes ramme

   Angiv person eller afsender, tidspunkt, situation og formål. Notér adgang, udvælgelse og relevante fravalg. Afklar også, hvilket materiale du må indsamle og behandle.
3. 3

   Beskriv det analytiske møde

   Hvor vil du forbinde materialerne? Det kan være en sammenligning af afgrænsede udsagn eller et trin, hvor den ene del informerer den næste. Begrund valget metodisk.
4. 4

   Bevar spor til materialet

   Knyt din pointe til en identificerbar passage, et notat eller en dokumentversion. Hold din fortolkning adskilt fra selve registreringen, så du kan genoverveje forbindelsen.
5. 5

   Undersøg lighed og forskel

   Notér en mulig anden forklaring. Kan forskellen handle om periode, ordvalg eller din adgang? Hvilke oplysninger ville være nødvendige for at vælge mellem fortolkningerne?
6. 6

   Skriv rækkevidden frem

   Vis, hvad sammenstillingen bidrager med, og hvad den ikke kan fastslå. Beskriv dine faktiske valg og ændringer i dit metodeafsnit.

Fiktiv plan: interviews, observation og dokumenter

Dette er en tænkt plan, ikke en gennemført undersøgelse eller dokumentation for en institutions praksis. Den viser, hvordan et sammenligningsspørgsmål kan afgrænses i et casestudie.

Prøv selv arbejdsnotatet på én sammenligning. Kan du finde et spor til hver kilde, en mulig anden fortolkning og en konklusion, du undlader? Det er begrundelsen og arbejdet med materialet, der skal vises, ikke et bestemt antal kilder eller et løfte om et fund.

Faldgruber ved triangulering

• Enighed som bevis. Undersøg, om kilderne er forbundne, og om ligheden faktisk angår det samme spørgsmål.
• Uenighed som fejl. Beskriv forskellen og mulige forklaringer frem for at vælge den kilde, der passer bedst til din forventning.
• Flere kilder uden en forbindelse. Forklar, hvor materialerne mødes analytisk. To parallelle beskrivelser gør ikke alene sammenligningsarbejdet synligt.
• En fælles opskrift på alle tilgange. Begrund samarbejde, kodning og kombination ud fra din metode. Et typenavn erstatter ikke den begrundelse.

Har du optagede interviews, som du må behandle i Spirelight Student, kan du transskribere lydfiler til et redigerbart tekstudkast. Kontrollér de passager og talermarkeringer, du bruger, mod lyden, og markér usikker tale. Du kan kode passager og hente transskript og kodeuddrag i Word. Læs vilkår og privatlivspolitik før upload. Kildernes forbindelse og den endelige analyse skal du selv begrunde.